Mussel MEGA er et projekt designet af Karen Kjældgård-Larsen for Royal Copenhagen. Det blev til lige før vi tog afgang fra Danmarks Designskole og lige inden vi dannede Claydies.
Karen arbejdede i 1999 på dekorationsprojektet – som en skoleopgave på Designskolen. Udgangspunktet var det traditionelle musselmalede mønster, som har været håndmalet på Royal Copenhagen siden 1775.
I år 2000 lancerede Royal Copenhagen de første 6 frokosttallerkener i en serie, som sidenhen er kommet til at indeholde en lang række forskellige steldele.
Mussel Mega / Blå Mega Riflet produceres fortsat af Royal Copenhagen, og Karen tegner hvert år nye dekorationer på de forskellige steldele, som også produceres med det klassiske musselmalede mønster på.