Peach Corner Gallery viste udstillingen Functional Clay i Anne Marie Carl-Nielsen Studio, under 3daysofdesign i juni 2025, og vores projekt: Whistleblowing Earthshaking Trumpeting! var en del af denne udstilling.
Whistleblowing Earthshaking Trumpeting! er tre drikkebægre som også fungerer som simple musikinstrumenter. Hvert bæger er dekoreret med et ord som refererer til dets særegne lyd, og dermed både virker anvisende og som et opråb.
Vi har arbejdet med tre typer “instrumenter”: en fløjte, en rasle og et horn, og vi har designet både grafik og form til at udtrykke instrumenternes specifikke lyde. På samme tid er instrumenterne kamufleret som klassiske drikkebægre: sugerør i glas, vinglas med stilk og fod, og ølkrus med hank.
Projektet er støttet af Statens Kunstfond.
Se hvordan de lyder her:
Whistleblowing Earthshaking Trumpeting!