Dette projekt er en sanselig buffet af velkomponerede måltider i ler.
Og et appetitvækkende indblik i keramiske råvarer, teknikker, processer, skitser, eksperimenter, bommerter og lykketræf.
Alle værker udspringer af de forskellige redskaber, metoder og arbejdsgange, vi bruger, når vi udvikler kunsthåndværk i vores keramiske værksted.
Velbekomme!
Udstillingen blev vist i slutningen af 2024 i Officinet, Bredgade 66 i København.
Til projektet hører en keramisk kogebog/fagbog, med 31 opskrifter på lækkert kunsthåndværk.