search shopping envelope Pinterest youtube LinkedIn Facebook Twitter instagram search

Vi er med som gæsteudstillere på Snedkernes Efterårsudstilling 2023, A PIECE FOR A PLACE.

Udgangspunktet for dette års udstilling er steds-specifikke møbler til arkitektoniske rum. Snedkernes Efterårsudstilling har ladet sig inspirere af, at UNESCO har udnævnt København til World Capital of Architecture i 2023 og har i den forbindelse undersøgt, hvordan man idag kan lave møbler til en helt konkret specifik lokation.

Projektbeskrivelse til vores bidrag:
En keramisk plint med ben, ryglæn, fodstøtte… afhængigt af hvilken vej den vender. Den er bygget op som en krukke med bund, hvorpå den er brændt. Krukken skal stå på højkant og kan tippes rundt i fire positioner.
Møblet, som initierer fire forskellige kropsholdninger, er inspireret af udvalgte skulpturer på Ny Carlsberg Glyptotek.
GLYPTOSTOLEN er tænkt som et hvilemøbel til museet. De besøgende kan afprøve at hvile deres krop på samme måde som skulpturerne.